Betingelser for eKvittering
1. Tilmelding
1.1.
Ved tilmelding til eKvittering vil brugeren kunne tilmelde betalingskort, med angivelse af kortets nummer, og mobiltelefonnummer. Brugeren sørger selv for at vedligeholde betalingskortenes numre og mobiltelefonnumre, således at nye numre oplyses til Invoyz ApS, såfremt udskiftning sker, eller såfremt kunden ønsker at tilmelde andre kort eller mobiltelefonnummer.
1.2.
Der gælder ved enhver bestilling en fortrydelsesret.
Såfremt kunden ønsker at fortryde sin tilmelding, skal gives besked herom til Invoyz Aps. Besked kan gives via den email-adresse, der fremgår af Invoyz Aps’s hjemmeside.
2. Kundens forpligtelser
2.1.
Kunden er forpligtet til at sikre, at mobiltelefonnummeret og alle kort, der anmeldes, tilhører kunden, er udstedt i kundens navn og at kortnummeret angivet på kontoen altid er i overensstemmelse med betalingskortet.
2.2.
Såfremt kunden konstaterer misbrug eller konstaterer fejl og mangler ved systemet, forpligter kunden sig til omgående at underrette Invoyz ApS herom.
2.3.
Kunden er forpligtet til at opretholde en gyldig e-mail adresse, som Invoyz kan kontakte kunden på, når Invoyz har relevant information.
3. Ydelsen
3.1.
En tilmelding til ekvittering.dk omfatter en personlig konto, hvor der kan tilmeldes et kort og et mobiltelefonnummer. Andre ydelser på ekvittering.dk er ikke omfattet af denne aftale, hertil indgås særskilt aftale.
4. Pris
4.1.
Det er gratis at oprette sin egen konto på ekvittering.dk. Ved køb af andre ydelser fremgår prisen på hjemmesiden eller i særskilte handelsbetingelser.
4.2.
Invoyz ApS forbeholder sig rettigheden til, og med senest 3 måneders varsel, at tage betaling for ydelsen.
5. Opsigelse
5.1.
Ydelsen kan når som helst opsiges. Opsigelsen skal fremsendes pr. e-mail til Invoyz ApS's e-mailadresse.
5.2.
Invoyz kan dog opsige aftalen med øjeblikkeligt varsel, såfremt vigtige grunde taler herfor, for eksempel at Invoyz vælger at nedlægge sin tjeneste, eller Invoyz bliver mødt med væsentlige krav fra offentlige myndigheder.
6. Misligholdelse
6.1.
Såfremt der sker en væsentlig misligholdelse af kontrakten, eller af de enkelte parters forpligtelser over for den anden part, er den ikke-misligholdende part berettiget til at opsige aftalen med øjeblikkeligt varsel.
7. Forholdet ved ophør
7.1.
Når aftalen ophører, har kunden 1 måneds varsel til at udtrække sine data fra Invoyz ApS’s database. 1 måned efter ophør af aftalen er Invoyz berettiget til at slette alle kundens data.
8. Invoyz ApS’s forpligtelser
8.1.
Invoyz ApS er forpligtet til at sikre, at kunden har mulighed for at se elektronisk version af kassebon/kvittering, når kunden har handlet i butikker, der er tilknyttet Invoyz' eKvitterings-system.
8.2.
Så længe nærværende aftale er i kraft og 1 måned frem, forpligter Invoyz sig til at opbevare disse data, således at kunden har adgang til disse fra Invoyz' hjemmeside.
9. Immaterielle rettigheder
9.1. Denne aftale statuerer ingen overgang af immaterielle rettigheder. Brugeren har alene ret til at bruge Invoyz' hjemmeside og system i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinier for brug af hjemmesiden. Brugeren har til enhver tid pligt til at overholde de retningslinier, der fremgår for brug på Invoyz ApS’s hjemmeside.
10. Ansvarsfraskrivelse
10.1.
Invoyz ApS fraskriver sig ethvert ansvar for følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data anses for indirekte tab. I øvrigt reguleres ansvaret i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herfor.
11. Værneting
11.1.
Alle tvister afgøres ved Invoyz' værneting i overensstemmelse med dansk rets gældende regler.